fredag den 20. august 2010

Katy Perry sviner Tokio Hotel

Sangerinde Katy Perry har lagt sig ud med det tyske band Tokio Hotel ved at kalde dem bøsser.

Det hele begyndte tilbage i 2008, hvor Tokio Hotel vandt prisen som ”Best Newcomer” til MTV Video Music Awards. En pris som sangerinde Katy Perry havde regnet med at vinde, og siden da har hun været sur på den tyske gruppe.

I starten af denne måned spillede både Katy og TH til Singfest 2010 i Singapore. Da Katy skulle synge sangen ”You’re So Gay” ændrede hun teksten og sang: ”Jeg kan ikke tro, at jeg har forelsket mig i Tokio Hotel. I er så bøssede, I kan ikke engang lide drenge”.

Det fik Tokio Hotel-forsanger Bill til svare igen.
- Det er ikke pænt af Katy. Men hun er bare en ret underlig person. Vi har allerede mødt hende et par gange, og hver gang opførte hun sig som en lille diva, siger han til det tyske ungdomsmagasin Bravo.

Nu er Tokio Hotels fans vrede på Katy og forlanger en undskyldning fra sangerinden.

Kilde: Vi Unge

1 kommentar:

CB sagde ...

Jeg skal lige sige at det altså ikke er alle fans der er vrede på Katy - det er ikke en rigtig fornaermelse. Alt hun siger er at de er lidt boessede på måden de ser ud og i deres opfoersel, men at de ikke kan lide drenge. Er det bare mig der ikke kan se det dumme i det?