Viser opslag med etiketten Interviews. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Interviews. Vis alle opslag
søndag den 13. februar 2011
onsdag den 9. februar 2011
mandag den 7. februar 2011
søndag den 6. februar 2011
torsdag den 27. januar 2011
fredag den 24. december 2010
onsdag den 22. december 2010
tirsdag den 21. december 2010
onsdag den 15. december 2010
tirsdag den 14. december 2010
lørdag den 11. december 2010
mandag den 29. november 2010
lørdag den 27. november 2010
torsdag den 11. november 2010
TH: Vi er succes-junkier
Sindssyge stalkere, syret sladder og sikkerhedsfolk uden for døren, når du sover. Det er ikke altid lige let at være superstjerne, men Tokio Hotel vil ikke bytte med noget som helst andet liv.
For ikke længe siden var Tokio Hotel bare et rockband fra Tyskland, der havde en lille, men trofast fanskare i Europa. Men så kom »Scream« – det første engelskesprogede album fra de fire tyskere. Det, der for alvor satte Tokio Hotel på verdenskortet, og det, der ændrede drengenes liv for altid. Og det kom faktisk lidt bag på dem.
– Vi tænkte ikke over, at det, vi havde gang i, ville betyde et helt andet liv for os. Vi var bare på farten, gav koncerter og interviews og brugte al vores tid på det. Det var først, da vi skulle i gang med at lave et nyt album og egentlig gerne ville have lidt fred og ro til det, at vi opdagede det. Vi prøvede, så godt vi kunne at holde os uden for mediernes søgelys, men det er jo nærmest umuligt, siger Tom med et skævt smil, da Vi Unge møder Tokio Hotel på et hotel i Hamborg.
Tokio Hotel har indspillet albums i Los Angeles, i Miami og i Tyskland. Når de ikke har været i studiet, har de holdt sig hjemme hos sig selv. Alligevel har der været masser af sladder om Tokio Hotel. Rygter om, at Gustav har fået et barn med en spansk pige. Om at Tom er kæreste med en amerikansk sangerinde. Og om at Miley Cyrus skulle være med på drengenes plade. Selv har drengene accepteret, at der altid vil være rygter om dem, og de har en helt sikker måde at undgå at blive påvirket af det – de læser det simpelthen ikke.
– Vi læser eller ser aldrig vores egne interviews. Jeg hader at se mig selv i fjernsynet, forklarer Bill.
Savner at være alene
Drengenes stjernestatus betyder, at de nu aldrig bevæger sig uden for en dør uden bodyguards. Selv når de sover, står der sikkerhedsfolk og holder vagt. Der er da heller ingen tøven i Bills stemme, da han svarer på, hvad han savner mest ved livet som ukendt:
– At være alene. Jeg er stort set aldrig alene.
Alligevel vil Tokio Hotel ikke bytte med noget som helst andet.
- Nogle gange kan man da godt have det sådan, at man bare har lyst til at gå i biografen med sine venner eller gøre et eller andet spontant. Vi kan aldrig gøre noget, der ikke er planlagt i forvejen. Men på den anden side får vi lov til at spille foran tusindvis af mennesker og gøre det, vi elsker allermest. Et par gange, mens jeg stod og sang i studiet, tog jeg mig selv i at tænke »Oh my God, det her er mit job. Jeg tjener faktisk penge på det«. Det er jo så cool, siger Bill, der kalder sig selv for en »succes-junkie«.
– Da vi var i USA for første gang, gik jeg en tur helt uden bodyguards. Det var vildt fedt, men samtidig blev jeg lidt ked af, at der ikke var nogen, der genkendte mig, griner han.
Det er der blevet lavet om på siden. Som Tom tørt bemærker, så bliver det sværere og sværere at finde et sted at tage på ferie, fordi der bliver færre og færre lande, hvor drengene kan bevæge sig ubemærket rundt uden at blive fulgt af fans. Og nogle af dem går også for tæt på. I april kom det frem, at Tom havde slået en pige i ansigtet på en tankstation i Hamborg. Pigen var en del af en gruppe, der gennem længere tid havde forfulgt Bill, Tom og deres familie.
– Hun var jo ikke en fan, slår Bill fast, da jeg spørger ind til det.
– Folk, der gør sådan noget, er ikke fans. Jeg tror faktisk, de har nogle problemer – at de har brug for hjælp. Vores rigtige fans er helt utrolige, og vi er heldige, at vi har dem, fortsætter han.
Men selv om han elsker sine fans, har han stadig lidt svært ved at forstå dem.
Kilde: ViUnge.dk
– For mig er de her drenge jo bare mine venner, som jeg har spillet sammen med i 10 år. Det er bare Georg, Gustav og min bror. Jeg fatter ikke helt, at der er nogle, der er fans af os, for vi er jo så normale i hinandens øjne.
For ikke længe siden var Tokio Hotel bare et rockband fra Tyskland, der havde en lille, men trofast fanskare i Europa. Men så kom »Scream« – det første engelskesprogede album fra de fire tyskere. Det, der for alvor satte Tokio Hotel på verdenskortet, og det, der ændrede drengenes liv for altid. Og det kom faktisk lidt bag på dem.
– Vi tænkte ikke over, at det, vi havde gang i, ville betyde et helt andet liv for os. Vi var bare på farten, gav koncerter og interviews og brugte al vores tid på det. Det var først, da vi skulle i gang med at lave et nyt album og egentlig gerne ville have lidt fred og ro til det, at vi opdagede det. Vi prøvede, så godt vi kunne at holde os uden for mediernes søgelys, men det er jo nærmest umuligt, siger Tom med et skævt smil, da Vi Unge møder Tokio Hotel på et hotel i Hamborg.
Tokio Hotel har indspillet albums i Los Angeles, i Miami og i Tyskland. Når de ikke har været i studiet, har de holdt sig hjemme hos sig selv. Alligevel har der været masser af sladder om Tokio Hotel. Rygter om, at Gustav har fået et barn med en spansk pige. Om at Tom er kæreste med en amerikansk sangerinde. Og om at Miley Cyrus skulle være med på drengenes plade. Selv har drengene accepteret, at der altid vil være rygter om dem, og de har en helt sikker måde at undgå at blive påvirket af det – de læser det simpelthen ikke.
– Vi læser eller ser aldrig vores egne interviews. Jeg hader at se mig selv i fjernsynet, forklarer Bill.
Savner at være alene
Drengenes stjernestatus betyder, at de nu aldrig bevæger sig uden for en dør uden bodyguards. Selv når de sover, står der sikkerhedsfolk og holder vagt. Der er da heller ingen tøven i Bills stemme, da han svarer på, hvad han savner mest ved livet som ukendt:
– At være alene. Jeg er stort set aldrig alene.
Alligevel vil Tokio Hotel ikke bytte med noget som helst andet.
- Nogle gange kan man da godt have det sådan, at man bare har lyst til at gå i biografen med sine venner eller gøre et eller andet spontant. Vi kan aldrig gøre noget, der ikke er planlagt i forvejen. Men på den anden side får vi lov til at spille foran tusindvis af mennesker og gøre det, vi elsker allermest. Et par gange, mens jeg stod og sang i studiet, tog jeg mig selv i at tænke »Oh my God, det her er mit job. Jeg tjener faktisk penge på det«. Det er jo så cool, siger Bill, der kalder sig selv for en »succes-junkie«.
– Da vi var i USA for første gang, gik jeg en tur helt uden bodyguards. Det var vildt fedt, men samtidig blev jeg lidt ked af, at der ikke var nogen, der genkendte mig, griner han.
Det er der blevet lavet om på siden. Som Tom tørt bemærker, så bliver det sværere og sværere at finde et sted at tage på ferie, fordi der bliver færre og færre lande, hvor drengene kan bevæge sig ubemærket rundt uden at blive fulgt af fans. Og nogle af dem går også for tæt på. I april kom det frem, at Tom havde slået en pige i ansigtet på en tankstation i Hamborg. Pigen var en del af en gruppe, der gennem længere tid havde forfulgt Bill, Tom og deres familie.
– Hun var jo ikke en fan, slår Bill fast, da jeg spørger ind til det.
– Folk, der gør sådan noget, er ikke fans. Jeg tror faktisk, de har nogle problemer – at de har brug for hjælp. Vores rigtige fans er helt utrolige, og vi er heldige, at vi har dem, fortsætter han.
Men selv om han elsker sine fans, har han stadig lidt svært ved at forstå dem.
Kilde: ViUnge.dk
– For mig er de her drenge jo bare mine venner, som jeg har spillet sammen med i 10 år. Det er bare Georg, Gustav og min bror. Jeg fatter ikke helt, at der er nogle, der er fans af os, for vi er jo så normale i hinandens øjne.
torsdag den 14. oktober 2010
søndag den 10. oktober 2010
Bild.de - Et minut med Bill Kaulitz
Bild am Sonntag: Ved Milano-showene var De sidste år hittet på catwalken for DSquared. Ved Wunderkind sidder De kun i publikummet - ikke mere lyst til catwalken?Bill: Jeg har i øjeblikket ikke tid til to jobs. Vi har fundet et hus i Los Angeles og flytter snart. Mine fire hunde kommer med; derudover arbejder vi på nye sange. Stress!
De er som bekendt fashion-freak. Hvad synes du så er hot?
Bill: Jeg går gerne i tyske mærker, i dag Kilian Kerner. Jeg kan nu også godt lide modellerne fra Wolfgang Joop. Men min yndlings-accesory er en kæde med amulet og et billede af min mor. Familien er det vigtigste.
Har De et øverblik over, hvor meget De bruger på tøj om måneden?
Bill: Nej, helst ikke, jeg bruger alt for mange penge på mode. Men det er ligemeget, der er jo en der må sætte gang i tekstiløkonomien.
Oversat af THOnlineNews/XxSecret
torsdag den 7. oktober 2010
torsdag den 19. august 2010
lørdag den 14. august 2010
Abonner på:
Opslag (Atom)