Vi har talt med Tokio Hotel om at spille live og om koncerten på mandag, og skal man tro dem, så er der et kæmpe show i vente.
Hvad kan vi forvente af jeres koncert på mandag?
Bill: Det bliver et kæmpe show, og vi er meget spændt på, hvad folk siger til det. Vi har fået bygget en scene i London, der ligner en slags fremtidsby, som vi kalder Humanoid City. Det er mere end bare en koncert, men en totaloplevelse for dem, der kommer.
Har I særlige ønsker til jeres backstage-lokaler?
Tom: Vi har ikke så mange ønsker, men det skal være hyggeligt med stearinlys, lækker mad og måske noget sort stof på væggene, der kan give lidt stemning. Og så har vi nogle krav til luftfugtighed på grund af Bills stemme.
Hvad er det pinligste, I har gjort på scenen?
Tom: Det er altid pinligt, når Georg spiller forkert, ha, ha. Nej, seriøst, en gang kom vi til at sige den forkerte by, det var ret pinligt. Og vi har også prøvet en gang i Rusland, at dele af scenen brast sammen over os. Det var måske ikke pinligt, men ret kikset.
Kan I genkende jeres fans, når I er på turné?
Bill: Det er svært, når vi giver koncerter i sådan nogle store haller, for der kan vi ikke rigtig se folk, men når de møder op foran vores hoteller og sådan noget, kan det godt ske, at vi ser nogen, som vi kan huske fra tidligere.
I måtte jo aflyse sidste gang, I skulle have været i Danmark – hvad betyder det for jer endelig at komme hertil?
Tom: Vi var rigtig kede af, at vi var nødt til at aflyse sidst, så nu glæder vi os endnu mere til at vise vores danske fans det store show.
Har I andet, I vil sige til jeres fans i Damark?
Bill: Vi vil bare gerne sige tak for jeres støtte. Og så vil vi gerne sige, at I skal glæde jer til koncerten. Vi håber, at rigtig mange af jer dukker op og at I kan lide showet.
Kilde: Viunge.dk
4 kommentarer:
hvor er de søde :D <3
*SKRIGER*
glæder mig totalt nu til koncerten!
forhelved de er herlige mayn! (':
Og så lyder Bill helt ydmyg og siger at vi skal glæde os til koncerten.. HAR JO LIGESOM GLÆDET MIG SIDEN DET BLEV OFFENTLIGGJORT!! men iihh hvor lyder han altså sød.. :D
mener de det seriøst det der med luftfugtigheden? XD
Send en kommentar