Musikprisuddelingen NRJ Awards i Cannes snød i weekenden Tokio Hotel for sejren i kategorien bedste internationale gruppe og tildelte ved en fejl Black Eyed Peas trofæet.
Hip-hop-kvartetten åbnede festen med en liveudgave af kæmpehittet: "I Gotta Feeling" og samme skæring indbragte bandet prisen for bedste internationale sang, men det gik galt lidt senere, da Ke$ha og den franske koreograf Kamel Ouali annoncerede vinderen i kategorien for bedste internationale gruppe.
Black Eyed Peas nåede at juble, men glæden blev kortvarig. Ouali drønede på scenen og meddelte, at han havde læst det forkerte navn op, hvorefter han udråbte den tyske rockgruppe som vinder.
Fejlen blev mødt med pibekoncert fra salen og publikum mindedes sidste års roderi, hvor Katy Perry modtog en NRJ-pris, der skulle være gået til Rihanna. Hun var også blandt vinderne i år.
Robbie Williams hædret
R&B-sangerinden blev kåret som bedste internationale kvindelige kunstner, men aftenen gik ikke helt glat.
Hun faldt ned fra scenen efter sin optræden med den nye single "Russian Roulette", dog uden at komme noget til.
Robbie Williams snuppede titlen som bedste internationale mandlige kunstner og fik desuden overrakt en hæderspris for sit bidrag til musikindustrien. Beyoncé modtog en tilsvarende anerkendelse.
Vinderne vælges af lytterne på radiostationen NRJ og seerne på TV-stationen TF1.
Kilde: TV2 VIP Gossip
Foto: WENN
4 kommentarer:
VIGTIGT SPØRGSMÅL:
hvad tid er det man kan se koncerten i Hamburg live i dag, via nettet? i skrev noget om det, med et link for nogle uger siden..?
Nogen der ved det?
Det er først 28. februar :)
argh, pis oss XD
nåmen hvad tid er det der,?
^^ Jeg mener det er kl. 19:00
-XxSecret
Send en kommentar