Drumheads interviewer Gustav

Drumheads: Du er allerede blevet sendt ind på store scener i en ung alder. Føler du, at du er blevet mere tryg ved trommerne i mellemtiden?
Gustav: Jeg tror aldrig jeg bliver mere tryg. Jeg er nervøs før en koncert og nogle gange er der bare fejl i optrædenen. Men selv størrelser som Chad Smith eller Danny Carey spiller forkert nogle gange, men det er klart. Hvis man står foran 13.000 mennesker og ikke er nervøs og spiller hver koncert perfekt, er det ifølge mig ikke en rigtig trommeslager.

Drumheads: Hvad er spændende for dig som trommeslager og musiker, hvem sidder altid bagerst?
Gustav: Det er godt, at jeg er i baggrunden, og de fleste mennesker ved bare ikke hvor meget stress der er hos trommeslageren. Der er selvfølgelig også stress hos de andre, men hvis trommerne fejler, er sanget ødelagt. En eller anden fortalte mig en dag, at trommeslageren får bandet til at bevæge sig. Han sætter hastigheden alene, og alle skal lytte til ham.

Drumheads: Hvad skal du vide til en Tokio Hotel-koncert?
Gustav: For det første skal jeg selvfølgelig kunne spille sangene, og selvfølgelig kan jeg det! Nogle spiller jeg en anden version live en på cd'en, og der vil specielt ske en ændring med vores nye album, fordi vi har programmeret mange rytmer. Udover det, er alt som i ethvert andet band. Trommeslageren sidder bagved og nyder det.

Drumheads: Hvilken sang kan du bedst lide at spille på scenen?
Gustav: Det ændrer sig konstant. Jeg er fan af de tunge beats. I øjeblikket elsker jeg at spille "Komm" eller den engelske version "Noise" og "Für immer jetzt" eller "Forever Now". Disse sange er virkelig en nydelse at spille.

Drumheads: Hvilke tromme-evner vil du forbedre, og hvordan vil du fortsætte med det?
Gustav: Desværre har jeg lidt tid at øve i, hvilket jeg besluttede at gøre, fordi vi rejser så meget. Mine underskud er fast fills. Jeg smadrer dem altid og jeg drejer ikke. Men det lyder bedre! Ellers tror jeg altid, jeg vil spille sådan. Indtil videre har ingen klaget.

Drumheads: Hvor ofte øver du, hvis overhovedet får tid til det mellem alle de interviews og autografskrivninger?
Gustav: Hvis jeg får tid til at øve i studiet, gør je det i fire-fem timer med korte pauser. Men så er jeg virkelig saboteret.

Drumheads: Hvad har ændret sig for dig ved indspilnigerne til det nye album i forhold til de tidligere indspilninger?
Gustav: På "Humanoid" indspillede jeg nogle dele med et e-drum-set. De apparater er fantastiske. Det var en total ny oplevelse for mig at medvirke i det. Jeg skal også spille nogle dele på e-pads live.

Drumheads: Hvilke problemer skulle du overvinde ved indspilningerne?
Gustav: Nogle gange er det virkelig irriterende: Jeg vil altid have plads til det hele i en sang. Jeg har bemærket at det er for meget, når jeg ser ansigterne på vores producere og mit band. Jeg bemærker det også, når jeg hører optagelsen og jeg sidder og tænker: "Mindre er nogle gange mere, din wacko!"

Drumheads: Kunne du forestille dig aldrig at røre en trommestik igen, hvis Tokio Hotel en dag gik fra hinanden?
Gustav: Nej! Jeg begyndte at spille trommer, da jeg var fire eller fem år. Der var også nogle interessante ting for mig i folkeskolen, men jeg gennemførte dem ikke, som jeg gjorde med trommerne. Det lagde min far også altid mærke til, og når vi så Genesis koncerter og jeg så menneskemængden, så sage han: "Gustav, øvelse, øvelse, øvelse, hvis du også en dag vil være der!" Det var bestemt til gavn.

Det var ikke lige den bedste engelske oversættelse jeg fandt, så det er også blevet lidt underligt på dansk.

Kilde: Drumheads
Oversat af THOnlineNews/XxSecret