B-Z interview: Bill tror på den store kærlighed!

"Arthur 2" Premiere i Berlin: Bill Kaulitz fra Tokio Hotel snakker om kærlighed, pizza og Twilight

Med solide sølv kæder, læder handsker, sorte fingrenegle og en 40 cm lang manke kan alles opmærksomhed drages mod Bill Kaulitz (20)! I et interview med lederen fra Tokio Hotel, han virker som en normal fyr, fremstod han rigtig flot. Badet i mængden søndag nød popstjernen ved Potsdamer Platz. Anledningen var fantasy filmen "Arthur und die Minimoys 2", hvor Bill er stemme lægger til Arthur. Før dette mødte Mark Tschiedert ham for et interview på Ritz Carlton.

Du er for 2. gang stemmelæggeren til Arthur. Kan du lide din stemme?
Bill: Jeg kan slet ikke lide at høre mig selv tale, jeg har aldrig set et interview med mig (i tv red.) Når jeg synger er jeg derimod vant til det, og vi kan kontrollere lyden. Når jeg taler siger jeg noget uden rigtigt at tale over det.

Det er den første gang Arthur gør sig erfaringer med kærlighed. Hvad betyder dette for dig?
Bill: For mig sker det nok aldrig (jeg har lidt svært ved at finde ud af om han mener at det aldrig sker for ham, eller at den måde Arthur finder den på ikke sker for ham...), og derfor har det intet ændret. Jeg håber ikke at jeg dermed har ret, men pt. er jeg realist. Når jeg tænker tilbage på de sidste 5 år, tænker jeg at der ikke har været nogen mulighed for at forelske sig. Igen dates, og ingen ved hvornår der er tid til det.

Hvordan ser personen i dine drømme ud?
Bill: Jeg lægger ikke så meget vægt på hvad der skuer mit øje! Jeg vil bestimt ikke fastsætte udseende med hårfarve. Men jeg tror på den kærlighed ved første blik og vil vide det når hun engang står foran mig. Selvfølgelig har jeg haft kærester (til den nysgerrige læser kan jeg tilføje at han snakke om kærester i hun køn), men kun til jeg var 15. Derefter ikke mere, hvad der virkelig er for lidt for en 20-årig.

Millioner af piger sværmer om dig. Hvordan holder man overhovedet den konstante hvinen ud?
Bill: Ved Live-Koncerter hører man det ikke så meget, fordi man selv står for musikken og øresneglen er der. Jeg beskytter mine ører til koncerten fordi at musikken er så høj. På den røde løber kan det ikke blive nok til mig.

Japanske piger hviner anderledes i forhold til tyske piger?

Bill: Nej, i det mindste har jeg ikke fundet nogen forskel!
Over alt får vi den samme energi. Mit mareridt ville være hvis de kun klappede. Jeg har behov for energien fra fansene der lader alle deres følelser ud. Det giver mig kicket.

Hvad med dit privatliv?
Bill: Altså, et egentlig privatliv er der ikke mere. Jeg må ikke bedrage mig selv (han må/vil ikke lyve for sig selv om at han ikke har et privatliv red.) Derfor går jeg også så godt som aldrig på gaden, og når jeg gør er der bodygaurds med. Normal kontakt med mennesker har jeg desværre ikke, og jeg vil nærmere beskrive mig som asocial, direkte fra tysk: menneske-sky.

Så boller kan du ikke selv hente...
Bill: Det ville jeg gerne!Omkring mig er der mennesker der ærger sig over hvad der er sejt i de første 2 år. Men nu ville man gerne selv kunne hente det man vil fylde sit køleskab med. I USA var jeg engang i et supermarked kl. 3 om natten, da alt var tomt. Der slog det mig hvad alle købte.

Hvordan er dit køleskab fyldt?
Bill: Efter som jeg sjældent er hjemme, kun standard ting som brød og pålæg. Når det kommer til mad er jeg meget ukompliceret og kan ikke lide nogen 5stjernede restaurenter. Jeg spiser heltst pasta og pizza. Min fryser er større end mit køleskab, derfor er der meget fryse-pizza, som jeg taher ud af frysen og sætter det i ovnen.

Du er altid meget stylet. Kunne fansene også genkende dig uden make-up?
Bill: Helt sikkert! Når jeg kører til lufthavnen har jeg også andet på, hue og jogginsæt. Men mine fans genkender mig på min næse.

Hvor lang tid bruger du på at se ud som nu?
Bill: Det er et spørgsmål om rutine: med bad og alt tager det én time. Jeg gør alting selv og har et stort problem med at lade andre hjælpe mig. Jeg tager det løbende, og når jeg ser billeder af mig selv for 3 år siden tænker jeg også: hvordan er det dog jeg ser ud. Men der er intet jeg skammer mig over, så tænker jeg at sådan så jeg ud dengang, og det er okay.

Hvem er dig aller vigtigst?
Bill: Det er min familie, de holder mig på jorden, og uden min tvillinebror Tom kunne jeg ikke overleve én dag. Selv når vi er én dag uden hinanden taler vi i telefon med hinanden. Tom er i princippet jeg, vi føler os begge ufuldkomne uden den anden og behøver hinanden totalt.

Du bliver gerne forvekslet med MJ. Frygter du at ende som ham?
Bill:Hans død var en sørgelig sag, og jeg vil ikke sige så meget om det. Jeg finder det ret slemt hvordan hans død blev udstillet. Også en Michael Jackson har ret til at være i fred, og jeg vil gerne bidrage til det. (til at søge for at han bliver ladet være i fred ved ikke at udtale sig.)

Men som Jackson har du også valgt en androgyn fremtoning...
Bill: Ja, det var en automatisk udvikling. Allerede i skolen var jeg anderledes stylet og startede da jeg var 11 med at farve mit hår. Snart efter begyndte jeg at sminke mine øjne og lakere mine negle. Jeg ville gerne være vampyr da jeg var barn, sandsynligvis har jeg ladet mig inspirrere ud fra det.

Appopors vampyre: Lige nu er du under hård konkurrence fra Robert Pattinson. Er du Twilight fan?
Bill: Absolut! Jeg var fra begyndelsen skæptisk, da alle pludseligt fortalte om det. Så så jeg den første film og fandt den totalt sej.

Hvordan har du det så med , at også fyre finder dig cool og det ofte hedder at du er bøsse?Bill: Bill:Den sag falder mig total kedelig! Det sker automatisk når din fremtoning er særpræget, så er det indelysende, at der er sådanne rygter. Den kendsgerning at kigger på mig finder jeg helt okay. Hvorfor ikke?

Kilde: B.z Oversat af THOnlineNews/Ischen