Tysklands super dreng nr. 1: BILL KAULITZ
At et tysk band bliver superstore i Skandinavien hører ikke til det mest almindelige. Men karismatiske Bill Kaulitz og resten af gutterne i Tokio Hotel oplever succeser, der afløser hinanden hurtigere, end man kan nå at følge med.
Da tvillingebrødrene var seks år gamle, blev deres forældre skilt og moren fandt hurtigt efter sammen med Gordon Trümper, som spillede bas i et kendt punkbandt. Gordon kom til at påvirke Bill en hel del, han opmuntrede ham til at satse på musikken og begynde at skrive sine egne sange. Allerede da Bill var ni år, satte han sig for første gang ned for at skrive og komponere sin første musik. Tilbage i 2001, da Bill var 11 år, mødte han og Tom de andre to drenge fra bandet Tokio Hotel. Dengang de lige havde dannet bandet, kaldte de sig Devilish. I begyndelsen gik det lidt langsomt for bandet, og de spillede til små events og på natklubber. Men da Bill var fyldt 13 år, fik han endelig chancen for at deltage i en tysk talentjagt.
Skriver sine egne sange
Til trods for at han ikke vandt, så blev det startskuddet til Tokio Hotels karriere, da det var i forbindelse med talentjagten, at pladeselskabet fik øjnene op for Bill og de andre i bandet. Herefter er det bare kørt derud af. Da Tokio Hotel skulle udgive deres engelsksprogede plade, var der folk med til at hjælpe med oversættelsen, men Bill var hele tiden selv med inde over. ” Jeg syntes, det er vigtigt at være med, for det er jo os, der skal optræde med musikken. Vi forsøger også altid at have personlige fortællinger med i sangene,” har Bill fortalt.
Fravalgte instrumenterne
Deres engelsksprogede plade ”Scream” udkom i Skandinavien i sommer, og selvom at det gik rimelig hurtigt med at indspille den, så tog det længere tid, end det havde gjort med de øvrige album. ”Det var helt klart udmattende at indspille den. Tysk er jo mit modersmål, så det var en hel del sværere pludselig at skulle indspille en hel plade på engelsk,” siger Bill. Når sangene er skrevet færdige og klar til at blive indspillet, så synger Bill ikke efter noder. Han synes, det med noder er lidt svært. Tidligere har han også forsøgt sig med at spille på instrumenter, men hans tålmodighed rækker ikke rigtig til at skulle læse noder, så han valgte derfor bare at synge i stedet.
Populære i Skandinavien
Tokio Hotel har været populære i Skandinavien et stykke tid nu, og det er helt klart den labre Bill, som har flest fans. Da de skulle besøge København og Aalborg for at give koncert, blev billetterne revet væk i løbet af ingen tid. Desværre aflystes begge koncerter. Og selv om mange ikke bryder sig om Tokio Hotel, så er der endnu flere, som elsker dem.
Spontane på scenen
Deres koncerter bliver vildt hurtigt udsolgt, og folk køber gerne billetterne til overpris på internettet. Der er folk, som har betalt over 1100 kroner for at komme ind og se dem. Og for dem, det lykkes at få billet, venter der sig en helt uforglemmelig oplevelse. ”Meget af det, som sker til vores koncerter er helt spontant. Vi lurer lige stemningen af, og så optræder vi på forskellige måde, alt efter hvordan publikum reagerer. Hvis publikum er med og larmer, så er det bare fedt at stå deroppe,” siger Bill.
At et tysk band bliver superstore i Skandinavien hører ikke til det mest almindelige. Men karismatiske Bill Kaulitz og resten af gutterne i Tokio Hotel oplever succeser, der afløser hinanden hurtigere, end man kan nå at følge med.
Da tvillingebrødrene var seks år gamle, blev deres forældre skilt og moren fandt hurtigt efter sammen med Gordon Trümper, som spillede bas i et kendt punkbandt. Gordon kom til at påvirke Bill en hel del, han opmuntrede ham til at satse på musikken og begynde at skrive sine egne sange. Allerede da Bill var ni år, satte han sig for første gang ned for at skrive og komponere sin første musik. Tilbage i 2001, da Bill var 11 år, mødte han og Tom de andre to drenge fra bandet Tokio Hotel. Dengang de lige havde dannet bandet, kaldte de sig Devilish. I begyndelsen gik det lidt langsomt for bandet, og de spillede til små events og på natklubber. Men da Bill var fyldt 13 år, fik han endelig chancen for at deltage i en tysk talentjagt.
Skriver sine egne sange
Til trods for at han ikke vandt, så blev det startskuddet til Tokio Hotels karriere, da det var i forbindelse med talentjagten, at pladeselskabet fik øjnene op for Bill og de andre i bandet. Herefter er det bare kørt derud af. Da Tokio Hotel skulle udgive deres engelsksprogede plade, var der folk med til at hjælpe med oversættelsen, men Bill var hele tiden selv med inde over. ” Jeg syntes, det er vigtigt at være med, for det er jo os, der skal optræde med musikken. Vi forsøger også altid at have personlige fortællinger med i sangene,” har Bill fortalt.
Fravalgte instrumenterne
Deres engelsksprogede plade ”Scream” udkom i Skandinavien i sommer, og selvom at det gik rimelig hurtigt med at indspille den, så tog det længere tid, end det havde gjort med de øvrige album. ”Det var helt klart udmattende at indspille den. Tysk er jo mit modersmål, så det var en hel del sværere pludselig at skulle indspille en hel plade på engelsk,” siger Bill. Når sangene er skrevet færdige og klar til at blive indspillet, så synger Bill ikke efter noder. Han synes, det med noder er lidt svært. Tidligere har han også forsøgt sig med at spille på instrumenter, men hans tålmodighed rækker ikke rigtig til at skulle læse noder, så han valgte derfor bare at synge i stedet.
Populære i Skandinavien
Tokio Hotel har været populære i Skandinavien et stykke tid nu, og det er helt klart den labre Bill, som har flest fans. Da de skulle besøge København og Aalborg for at give koncert, blev billetterne revet væk i løbet af ingen tid. Desværre aflystes begge koncerter. Og selv om mange ikke bryder sig om Tokio Hotel, så er der endnu flere, som elsker dem.
Spontane på scenen
Deres koncerter bliver vildt hurtigt udsolgt, og folk køber gerne billetterne til overpris på internettet. Der er folk, som har betalt over 1100 kroner for at komme ind og se dem. Og for dem, det lykkes at få billet, venter der sig en helt uforglemmelig oplevelse. ”Meget af det, som sker til vores koncerter er helt spontant. Vi lurer lige stemningen af, og så optræder vi på forskellige måde, alt efter hvordan publikum reagerer. Hvis publikum er med og larmer, så er det bare fedt at stå deroppe,” siger Bill.
Tak til Lise
Ingen kommentarer:
Send en kommentar