Tokio Hotel i Budapest i 2006 den 1/6

Til Bill: Hvor lang tid er du om at style dit hår?

Bill: Faktisk ikke længere tid end de andre. Jeg vil skyde på 10-15 min. i alt. Jeg er rigtig god til det, så det går rigtig stærkt. Men der er dage hvor jeg ikke er i humør til det, og så ligner jeg ham (tom)

Tom: Men jeg stadig se bedre ud, men han taler sig ud i det
Bill: Anyways, vi ser meget ens ud når det er.

Til Bill: Har du altid stylet dig selv sådan der?

Bill: Altid. Drengene lærte mig at kende sådan her som jeg ser ud. Vi har været sammen i et band i 6 år nu tror jeg. Tom og jeg startede med at lave musik da vi var syv og så ledte vi efter en bassist og en trommeslager og så mødte vi de to for seks år siden. Og de kender mig kun sådan her. Jeg startede rigtig tidligt med at style mig sådan her.

Bill og Tom… er i ikke for tynde?

Tom. Vi kan spise hvad vi vil uden at tage på overhovedet. Det har altid været sådan
Bill: Ja… vi kan spise hvad vi vil og vi tager bare ikke på. Jeg tror bare at vi har en rigtig god forbrænding. Vi tænkte allerede på at nogle burde gøre det til en sport, fordi hvis du er på scenen og optræder 90 min. er det faktisk hård sport. Og vi har lige spillet i to timer.

Hvad siger i til folk der ikke kan lide jer?

Tom: Faktisk er det ret normalt. Det er det hvert band, jeg mener vi har også mange bands vi ikke kan lide og det er noget helt normalt og vi respektere hvis folk ikke kan lide vores musik. Vi lytter hver især til forskelligt musik og det er ikke noget problem.

Forældre

Bill: Vi har været heldige og haft meget frihed. De begrænsede os aldrig eller fortalte os hvad vi skulle gøre.
Tom: Selvfølgelig er der altid visse ting jeg tror at forældre altid er…
Bill: De bekymrer sig sikkert, men vi har altid haft et godt forhold. Vi behøvede aldrig at være bange for at sige noget eller vi var aldrig nødt til at imødekomme (?)

Ser i jer selv som superstars?

Bill: jeg tror ikke at der er nogen der ser dem selv som superstars, men der er ingen diskussion om at Tyskland har brug for nogle superstjerner. Men vi selv ser os ikke som superstars. Vi er de samme som før.
Nogle gange glemmer vi det helt og går ud på gaden og så bliver vi overrasket at folk genkender os for eksempel.
Jeg glemmer virkelig nogle gange at folk kender mig og ved at jeg er berømt.

Til Tom: Caps

Tom: Jeg samler på dem. Jeg har nok omkring 50.

Georg og Gustav… Vil I ikke sige noget?

Georg: Vi taler mindre, men hvis vi skal sige noget så gør vi det.
Gustav: Vi er mere de stille i bandet og taler ikke så meget anyways.
Så det er normalt.

Oversat af THON/Ischen